De islandske julemænd

De islandske julemænd er i alt tretten. Rækkefølgen af dem er Stekkjarstaur, Giljagaur,Stúfur, Þvörusleikir, Pottaskefill, Askasleikir, Hurðaskellir, Skyrgámur,Bjúgnakrækir, Gluggagægir, Gáttaþefur, Ketkrókur og Kertasníkir. Det er entradition på Island at børn sætter deres sko i vinduet og hvis de er lydige såkommer julemændene om natten når børnene sover og giver dem noget i deres sko. Hvis børnene ikke er lydige er en tradition at giver dem kartoffel i deres sko, det er en stor ydmygelse for dem og de bliver virkelig kede af det. Stekkjarstaur den første kommer altid 12. december så kommer alle de andre efter ham. Men vi som er ældre ved at julemændene ikke er virkelig og det er forældrene som sætter noget i deres sko. Julemændene har alle deres egen personlighed og er de alle beskrevet på deres egen måde.

Stekkjarstaur: Han sugede mælk fra får. Han havde pind på begge fødderne og det var svært for ham.

Giljagaur: Han gemte sig i kostaldene. Han drak skummet som var i mælken da ingen så ham.

Stúfur: Han er den mindste julemænd. Han stjal stegepanderne fra menneskerne og spiste resterne som brændte i panderne.

Þvörusleikir: Han kunne godt lide at slikke grydesker. Han gik ind i menneskerne køkken og tog en grydesker til at slikke.

Pottaskefill: Han skrabede og slikkede maden som var tilbage i gryden.

Askasleikir: Han slikkede op fra skålen som hundene og kattene havde. Han var hurtig til at være først.

Hurðaskellir: Han havde meget støj og smækkede døre så folket vågnede op om natten.

Skyrgámur: Han elskede skyr, som er en islandsk mad, og han stjal skyr og spiste det indtil hans mave var fuld.

Bjúgnakrækir: Han var god til at klatre og nogle gange sad han i menneskerne kokken og spiste Bjúgu. Bjúgu er en islandsk mad, deter en stor pølse som er saltet og røget.

Gluggagægir: Han kiggede i gennem vinduerne i menneskerne lejlighed. Hvis han så noget som han ville eje, forsøgte han attage det.

Gáttaþefur: Han havde en meget stor næse, så han var virkelig god at lugte.

Ketkrókur: Han elskede kød. Han forsøgte at tage kødet menneskerne i gennem skorstenen.

Kertasníkir: Han forsøgte at stjæle lys fra børnene, så spiste han dem og nød det.

Så var en sjov digt om hver og eneste som beskriver hvad de gjorde og deres personlighed.

Julemændene har selvfølgelig forældre, de hedder Grýla og Leppalúði. De er beskrevet som kedelige mennesker. Så har de også en kat som hedder bare julekatten. Lille børn får at vide at hvis de ikke er lydige kommer Grýla og tager dem, så sætter hun dem i gryden og spiser dem. Så får de også at vide at hvis de ikke får nye klæder om julene kommer julekatten og spiser dem.

Hvad gører mand på julen?

Julehuset

Hvis du nogensinde besøger Akureyri på Island, må du simpelthen til julehuset. Det er kun 10 minutters kørsel fra Akureyri til et sted kaldet Hrafnagil. Når du ankommer der kan du se julehuset men også et andet hus kaldet det sorte hus eller baghaven. Der kan du købe forskellige varer fra de nordiske lande for eksempel mad og kunsthåndværk. Når vejret er godt åbner æblehytten, som er et meget lille hus placeret foran julehuset. Der kan du købe varme vafler, kolde drikkevarer og sukkerbelagte æbler. Også i området er den største julekalender oppe i et tårn og ønskebrønd for ufødte børn. Miljøet omkring dette sted er fantastisk og jeg elsker at komme der. Der er et af mine favorit steder i Island.

Jeg besøger julehuset med min familie årligt. Vi køber altid en julepynt vi vælger sammen og hænger de på vores juletræ når vi kommer hjem.

Julehuset er fyldt med forskellig smuk julepynt men det er formodentlig mest berømt for sine utrolig gode karameller. Alle børn og voksne elsker karameller fra julehuset. Hvis du kan lide kan du også smage røget kød som hedder ”Hangikjöt” på islandsk.

Julehuset og baghaven er åbne hele året og nedenfor kan du se åbningstiderne. Jeg håber du kan lide dit besøg hvis du går.

Åbningstider

Julehuset:
Juni – august 10.00 – 21.00
September – december 14.00 – 21.00
Januar – maj 14.00 – 18.00.

Baghaven:
Juni – august 10.00 – 18.00
September – maj 14 – 18.00

Festdage

Folk på Island er ofte meget spændte før jul men den typiske islænding er stresset for at skulle have julen perfekt. Nogle føler den økonomisk pres kommer med jul men julen går virkeligheden ud på at være sammen med familien, mange glemmer det.

Når 23.december ankommer, på islandsk ”Þorláksmessa”, er det en tradition at spise rokke eller saltfisk. Oprindeligt blev de kun spist rokke men i dag er det ofte mulighed for begge dele. Nogle familier spiser det til frokost men andre spiser det til aftensmad. I min familie har vi altid en stor rokkefest og vi inviterer familien til at spise med os. Det er også en populær tradition for nogle familier at dekorere juletræet om aftenen den 23.december.

Dagen efter, den 24.december er den bedste dag. De fleste familier spiser mandelgrød til frokost. Hver person får en skål med grød men kun 1 har en mandel og den person der får mandelen vinner. Ofte er der en præmie, enten et spil eller slik. Klokken 6 er så selvfølgelig jul, nogle mennesker går i kirke men andre spiser god mad. Efter aftensmaden åbnes gaverne. Denne aften er derfor børnene favorit del ved julen.

Den 25.december er juledag. Så leger børn med deres legetøj og familier går for at møde deres slægtninger. Nogle familier bliver bare hjemme i deres pyjamas og gør ingenting.

Den sidste dag i juleferien for de fleste er 26.december. Nogle fortsætter med at besøge deres familier, men andre slapper af derhjemme.

Islandsk julemad

Når folk tænker på julen, tænker de næsten altid på al den lækre mad, der serveres i julen. Men denne festlige mad er ikke den samme overalt. Der er forskellige traditioner i alle lande. Islændinge har også meget specielle traditioner, der er lidt forskellige fra mange andre lande. Disse islandske traditioner starter ikke kun i julen selv, men meget tidligere, i begyndelsen af december.

I begyndelsen af december begynder mange at bage. De bager mange slags småkager for at spise de sidste fire søndage før jul, der hedder advent, og også i løbet af ferien. Det er almindeligt, at familier bager mange slags småkager, der opbevares i smukke kasser eller i fryseren, indtil de spises. Småkagerne er meget forskellige, nogle er chokoladechip, andre har syltetøj eller nogen andren fyldstoff. Meget populær småkager kaldes Sarah Bernhardkager, men de har mandel-marengs bund og er toppet med smør-chokoladefyldning og derefter belagt med chokolade på toppen. Det tager meget lang tid at lave så mange småkager, men fleste tænker det en meget vigtig del af julen.

En anden vigtig tradition er at lave “laufabrauð”. Laufabrauð betyder løvbrød. Selvom det er muligt at købe det i en butik, vælger mange mennesker at gøre det selv. Når laufabrauð er ubehandlet, minder det lidt om en pandekage. Så skærer folk linjer, mønstre eller små figurer i den. Til sidste er laufabrauð friturestegte og derefter spist. Laufabrauð er oftest spist som en siderette, men det er også meget lækkert med lidt smør på toppen.

Juleaften er en af de mest traditionelle dage i ferien. Dagen før spiser folk rokke, som er en fisk, der har en meget stærk lugt og smag, og ikke mange mennesker nyder faktisk at spise det. De gør det kun fordi det er en tradition. Men dagen efter er måske den vigtigste dag for mange. Omkring klokken 12 spiser mange familier mandelgrød. Efter mandelgrøden begynder mange at forberede julemaden.

Den typiske islandske julemad er svinekød. Det serveres med brunede kartofler, rødkål, ærter og et æblesalat. Selvom dette måske er den mest populære ting at spise, vælger islændinge ofte at bryde vanen og spise noget andet. Rensdyr og ryper er også en almindelig mad at spise på juleaften, især hvis nogle familiemedlemmer har jaget og skudt dyret. Til dessert er der ofte chokolade, is eller småkager.

De følgende dage er også fyldt med traditioner, selvfølgelig har hver familie deres egne traditioner. Men det er almindeligt, at mange familier spiser røget lammekød dagen efter juleaften sammen med bechamelsovs, ærter og laufabrauð.

Dette er hvad islændinge ville kalde typisk julemad. Vi skal huske, at der ikke er regler for, hvordan man kan fejre jul, og hver familie gør det på sin egen måde. Det vigtigste er selvfølgelig, at folk føler sig godt og nyder at bruge tid sammen med deres familie.